Kinesernes jagt efter lykken

I mange år har Danmark været mest kendt i Kina for HC Andersen og den Lille Havfrue, men i de seneste par år har danskerne også sneget sig ind i kinesernes bevidsthed på grund af vores ry, som verdens lykkeligste nation. I den seneste Gallup undersøgelse af lyksaligheden i 155 lande, var Danmark igen placeret helt i front. Til gengæld skulle man helt ned på plads nummer 125 for at finde Kina. En online undersøgelse med læserne på web portalen china.com.cn i starten af marts i år var med til at bekræfte den tilsyneladende mangel på lykke i Kina, da kun 6 % af respondenterne følte sig lykkelige. Udfaldet gav genlyd hos medierne og blev blandt andet diskuteret på morgen tv i Shanghai. For en regering, der gerne vil signalere at borgernes tryghed og velfærd skal prioriteres på lige fod med økonomisk vækst var resultatet et slag i ansigtet. Målingen blev da også opfattet så problematisk at Statsrådets Nyhedskontor informationskontor gik ind og forbød henvisninger og debat omkring undersøgelsen. (Engelsksprogede henvisninger eksisterer dog stadigt og er åbenbart ikke blevet fjernet)

Statens indblanding har dog ikke forhindret en allerede eksisterende debat om hvorfor befolkningen i verdens hurtigst voksende økonomi tilsyneladende ikke er lykkelige. På plenarforsamling for den Nationale Folkekongres og Det Kinesiske Folks Politisk Rådgivende Konferences i marts 2011, kom den nationale lykke til at spille en væsentlig rolle. Allerede før plenarforsamlingen, hvor den 12. Femårsplan skulle godkendes, var der historier om at delegerede fra blandt andet Guangdong ville foreslå at en forbedring af borgernes lykke skulle indskrives som målsætning i femårsplanen. Én andet forslag fra Guangdong gik på et nationalt lykkeindeks skulle have indflydelse på bedømmelsen af regeringsarbejdet i provinserne, hvor evnen til øge BNP væksten traditionelt har været hovedkriteriet for vurderingen af arbejdspræstatio n og provinsledernes mulighed for forfremmelse.

Da Wen Jiabao i forbindelse med plenarforsamlingen besvarede spørgsmål fra online brugere skulle han ifølge en artikel i Oriental Outlook (瞭望东方周刊) med titlen” Hvor langt er lykken fra kineserne” været blevet rasende over spørgsmålene, som i langt de flest tilfælde var beklagelser over  levevilkår.  (læs mere om emnet her)Artiklen i Oriental Outlook, som bliver udgivet af Xinhua, er en opsummering af diskussionen om lykke på plenarforsamlingen og de problemer, som er forbundet med at måle lykken hos befolkningen. Ifølge artiklen er der ikke noget problem med formålet, og målsætningen om at skabe ramme, som kan styrke lykken hos borgerne er heller ikke forkert. Problemet er der ikke findes en videnskabelig standard for hvordan man måler lykken og at lykkeindekset nemt kan blive misbrugt eller misfortolket med fare for at indekset ikke afspejler borgernes  virkelige bekymringer.  Trods argumenterne for og imod, så fortæller titlen ”hvor lang er lykken fra kineserne”, det som medierne ikke må sige direkte: Kineserne er ikke et lykkeligt folkefærd. Men debatten viser at regeringen har indset alvoren i at lytte til borgernes bekymringer for blandt andet at undgå social uro.

Gallup undersøgelsen, som blev offentliggjort sidste år, konkluderede blandt andet at der en sammenhæng mellem høj socialvelfærd og lykke. Da Danmark blev kåret til verdens lykkeligste land i 2008, kom udenlandske medier på besøg for at finde årsagen til den danske lyksalighed. Hovedkonklusionen var den høje velfærd kombineret med moderate forventninger til karriere og indtjening. Og ser man på kommentarerne til artiklen i Oriental Outlook, så er kinesernes opfattelse af lykke knyttet  til håb om bedre velfærd, og lykken defineres overvejende ud fra materialistiske behov. Trods statens intentioner om at gøre noget ved kinesernes mangel på lykke, så oser stemningen ikke ligefrem af optimisme。

网易黑龙江省网友 [0010] 2011-03-23 09:06:08

Når man taler om kinesernes lykke græder Buddha

网易浙江省宁波市网友 [被簇] 2011-03-23 14:59:39

Lykken sidder i lommen på lederen og embedsmanden. Når han har brug for ros, tager han den frem og vifter med den lige foran næsen på dig, men for det meste af tiden beholder han den i lommen. Er lykken tæt på eller langt væk? Den er ikke længere væk end en lomme. Om lykken er tæt på eller eje, så tilhører lommen lederen og embedsmanden, men ikke dig selv.

网易湖北省网友 ip 116.209.*.* 2011-03-23 17:20:01

Fra et materielt synspunkt er lykken et godt helbred, god løn og en dejlig familie. Mentalt set er lykken frihed, retfærdighed og værdighed

网易甘肃省兰州市网友 ip 125.76.*.* 2011-03-23 17:33:32

Hvis du vil være lykkelig skal du bo i Kina eller Nordkorea

网易上海市嘉定区网友 ip 222.72.*.* 2011-03-23 08:47:20

Størstedelen af kineserne har ingen ide om hvad ægte lyksalighed er. Hvad er lykken. Penge, stilling, materielle gode, magt det er lykke, sådan tænker de fleste. Det er vi opdraget til fra vi er små

网易广东省广州市天河区网友 [天山上的侠客] 2011-03-23 23:32:45

Søg sandheden i fakta (gammelt deng xiaoping citat) . Størstedelen af statistiker vil gerne holde fast i arbejdsmoral, men de underlagt et pres fra nogen ledere i lokale regeringer. Hvis lykkeindekset viser 58%, så vil lederne ændre det til 85%. Hvad skal man gøre ved det? Fundamentalt set er det systemets problem.

网易湖南省怀化市网友 [不向书记下跪] 2011-03-23 21:04:41

For retfærdighedens skyld er Kina lykkeligere end Nordkorea, Rwanda, Sudan, Zimbabwe, Afghanistan og måske også Somalia.

网易河北省邢台市网友 [任我游] 2011-03-24 09:35:34

Lad være med at gøre det hele så satans kompliceret. Bare spørg er du lykkelig? Har du din egen bolig?  Indsaml statistikkerne og offentliggør resultatet, tør I at gøre det?

网易火星网友 [新闻客户端用户] 2011-03-27 00:52:07

Hvad er lykken? Det er at få to børn, have råd til at købe bolig og tage på hospital.

网易上海市手机网友 ip:222.73.*.* [手机上163.com看贴回贴] 2011-03-24 09:34:12

Den (lykken) er længere væk end muligheden for at Kinas landshold vinder fodbold VM

网易广东省深圳市网友 [鹏城少奶] 2011-03-24 09:07:26

At man ikke bekymrer sig om fødevare, behandling på hospital, bolig og uddannelsesomkostning..Det er lykke

网易湖南省长沙市网友 ip 202.197.*.* 2011-03-23 20:55:20

I vesten arbejder mange unge et halvt år og tager derefter ud og rejse. Hvis du arbejder 3 år i Kina, tør du at tage ud og rejse? Skal du ikke giftes? Have bolig? Sørge for de ældre?

网易湖南省长沙市网友 ip 202.197.*.* 2011-03-23 20:44:13

I Japan, Europa og USA kan en mand brødføde hele familien. Prøv at gøre det i Kina. For de fleste kinesiske mænd, hvem tør at gifte sig med en kvinde, som ikke har arbejde?

网易香港网友 ip 59.152.*.* 2011-03-23 18:02:15

Alle dem som ikke er lykkelig skal ikke skyde skylden på samfundet eller staten, men bebrejde jer selv for at have alt for store forventninger. Efter 30 år med politiske reformer, har 1.3 milliarder kinesere mad på bordet og tøj at tage på. I Nordkorea er folk lykkelige fordi de ikke aner andet. Vores liv bliver gradvist forbedret, men lykken kan ikke følge med folks store forventninger. Lykken er at være realistisk og tilfreds med skæbnen.

网易江西省九江市网友 ip 218.95.*.* 2011-03-23 16:33:51

Iraks befolkning spøger Gud: Hvor langt har vi til lykken? Gud svarer: 50 år

Indiens befolkning spøger Gud: Hvor langt har vi til lykken? Gud svarer: 30 år

Kinas befolkning spøger Gud: Hvor langt har vi til lykken? Gud bliver stille og begynder at græde: Det kan jeg ikke få øje på i dette liv

网易河南省南阳市网友 ip 222.85.*.* 2011-03-23 14:28:04

For den gennemsnitlige borger er lykken at have arbejde, at have råd til hospital, forsørge de ældre, have bolig og bil. For embedsmænd er lykken at kunne brødføde en mase elskerinder, rive folks huse ned, flirte med andres koner, stjæle folks penge, spise folks mad, inddrage folks biler, overfalde folk som klager til myndighederne osv.  Bare slet mit indlæg. Gid hele jeres familie dør

网易广东省珠海市网友 ip 113.74.*.* 2011-03-23 14:06:19

Lykken kommer fra embedsfolkene. Når lederne siger du er lykkelig, så er du lykkelig. Lykken kommer fra medierne. Når medierne siger befolkningen er lykkelig, så er befolkningen lykkelig.

网易上海市网友 [比狗有良心] [加关注] 2011-03-23 11:27:28

Hvis levestandarden for hele befolkningen var den samme, lad os sige at alle havde den samme lave løn, så tør jeg forsikre at alle ville være lige lykkelige

网易浙江省杭州市网友 ip 60.177.*.* 2011-03-23 09:17:46

Kinesernes lykkeindeks kan sammenfattes at tre ting: Mange penge, mange boliger og mange kvinder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: