Den kinesiske tigermoder

Trusler og tvang hører til de metoder Amy Chua har anvendt til at opdrage sine to døtre. Amy Chua er juraprofessor ved Harvard, og hendes forældre er etniske kinesere, som immigrerede til USA fra Filippinerne. Hun har skrevet om sin kinesiske tilgang til forældreansvar i bogen Battle Hymn of the Tiger Mother, og i én meget omdiskuteret kronik i The Wallstreet Journal, som har skabt  debat i  USA.  På grund af sit etniske tilhør, er Amy Chuas opdragelsesmetoder også blevet et samtale emne i Asien og  i Kina. I  Danmark har tigermoder debatten blandt andet fået opmærksomhed i  en kronik i Jyllands Posten.

I The Wallstreet Journal giver Amy Chua et eksempel på “kinesisk” børneopdragelse, som har sat en diskussion igang. Hun beretter om, hvordan den 7 årige Lulu bliver tvunget til at lære et klaverstykke. Datteren bliver blandt andet truet med at dukkehuset bliver foræret væk, og aftensmaden kan hun også skyde en hvid pil efter. Resultatet udebliver ikke.  Sent hen på aftenen har Lulu har pludselig lært at spille sit klaverstykke.

Amy Chuas pointe er de kinesiske forældre påtager sig ansvar for barnets fremtid ved at vælge, hvad der er bedst, hvorimod forældreansvar  i vesten handler om at opmuntre barnet til selv at træffe valg. Der er oplagt at forklare forskellen med paralleller til samfund og kultur.  I Kina bliver landet styret af kommunistpartiet, der træffer beslutninger, som befolkningen har meget begrænset muligheder for at påvirke. Kulturen bærer præg af en hierarkisk struktur, som blandt andet ses på arbejdspladser, hvor der eksisterer en tydelig distance mellem ledelse og ansatte.  I vesten, hvor demokrati, frihed og ligeberettigelse har gennemsyret sociale normer, er forældreansvar og den pædagogiske skole indrettet til at dyrke selvstændigheden og fostre individets muligheder.

Årsagen til Amy Chua har fået så meget omtale er ikke kun på grund af sin sort-skole pædagogik, men fordi hun har formået stikke til én voksende bekymring i USA og Europa over udsigten til at blive overhalet indenom af Kina og Asien. Og det er ikke kun en bekymring som drejer sig om kroner og ører. Den sidste PISA undersøgelse, som måler læsekundskaber og færdigheder i matematik og naturvidenskab, viste at skoleeleverne i Asien var langt overlegende i forhold til f.eks.  til jævnaldrene i USA og Danmark. Første pladsen i alle kategorierne blev besat af eleverne i Shanghai.

Shanghais topplacering i PISA undersøgelsen kan dog næppe forklares alene ved at henvise til tigemoder effekten. Havde man sat skoleelever i én de fattige provinser i central eller Vestkina er det tvivlsomt de havde klaret sig på lige fod med eleverne i Shanghai. Der kan være en verden til forskel i levestandard, undervisningskvalitet og tilbud som stimulerer indlæringsevnen imellem provinserne og byerne i Kina. Men der skal ikke herske tvivl om at skoleelever i Kina er udsat for mere disciplin og oplever et større pres og forventninger fra deres forældre.  Det er normalt at der  tilbydes ekstraundervisning i matematik, engelsk og kinesiske skrifttegn i kinesiske børnehaver.

Ser man bort fra indflydelsen fra den kinesiske kultur og det politiske system, hænger forældrenes forventninger i højt grad også sammen med nutidens levevilkår. I et samfund hvor de fleste familie kun får et enkelt barn, og hvor der er så  udpræget forskel mellem rig og fattig, ønsker forældrene helt naturligt at udstyre barnet med de bedste muligheder til at klare sig i konkurrencen om de bedste arbejdspladser sammen med flere 100 millioner jævnaldrene. Det betyder dog ikke at alle kinesiske forældre er tilhængere af Amy Chuas virkemidler. Faktisk findes der blandt flere kinesiske forældre en stigende bekymring over den store mænge af lektier og det pres som deres barn er udsat for. Desuden har der i de senere år været en større opmærksomhed på at barnet udvikler sine evner bedst gennem leg og motivation.  Kinesiske forældre kan hente inpiration og ideer fra et stort udvalg af litteratur og tv programmer, som taler for en  større brug af antiautoritær pædagogik.  Denne udvikling er indtil videre nok mest synlig i de største byer, som på mange andre områder er trendsætter for resten af landet. Og skal man tro på netbrugernes reaktioner til Amy Chuas kinesiske opdragelsesmetoder, så er der naturligvis tilhængere, men mange deler også synspunktet at hun går til yderligederne og ikke repræsenterer  forældregenerationen i det moderne Kina.

mengxialeo@yahoo.cn IP:123.55.*.* 2011-02-04 23:29:57

Jeg er universitetsstuderende, som fra barns ben har fået en kinesisk opdragelse. Tigermoderen har ofret sine egne børn for at selv at fremstå som en succes, hvor selvisk. Det kan forklares med hendes egen barndom, hvor hendes far var på samme måde og kaldte hende for skældsord. Tigermoderen bruger sine børn til at kompensere for egne mangler og fiasko, hun tænker ikke på sine børn.

zfb319  IP:118.74.*.* 2011-02-06 16:52:36

Tigermoderen er falsk. Hun forstår ikke basis principperne i måden at opdrage på. Nu kan hendes to guldfugle spille violin og klaver og det får hende til at tro hendes opdragelsesmetoder er korrekte og noget man kan kopiere. Sådan forholder det sig ikke. Bare måden hvordan de tre damer sider og poserer på billedet, viser at det kun er hende selv som tror hendes opdragelse er en succes.

kamer@yahoo.cn IP:60.209.*.* 2011-02-04 17:41:41

Lad vær med at bruge tal og procenter til at vise hvor dygtige asiatiske børn er i forhold til børn i vesten. Det har ingen betydning. Uddannelsessystemet og samfundet er det rigtige problem. Nu har vi haft fokus på uddannelse i mange år og produceret unge med hvad vi kalder høj uddannelse, hvorfor er vores konkurrenceevne i alle industrier bagefter USA og Japan? Vær en smule realistisk

Goudegushi IP:211.18.*.* 2011-02-04 11:16:25

Alle former for opdragelse kan skabe succes. Årsagen er ikke at denne dame er kineser eller at opdragelsen er kinesisk. Hun repræsenterer ikke Kina og Kina har ikke brug for hende som repræsentant. Én ting kan man være sikker på, de børn hun har opdraget vil være selviske og vise mindre hensyn til andre. De er ikke løgn, enhver kan give mig eksempler på kinesere i USA med en høj moral.

Liqingbuqing:2011-01-23 21:03:07

Jeg kommer til at tænke på beskedenhed. Hun gør for at promovere sig selv. Måske gør europæerne og amerikanerne det forkert, måske er asiatere idioter. Jeg kan slet ikke forstå at man får et barn som endnu ikke er 10 år gammel til i flere timer at øve sig på noget, som hun ikke vil lære. Og det er hver måned, hver uge, hver dag. Jeg er ikke modstander af dem som er uenig med udlændingene, men I må da indrømme hun er forkert på den. Vil I true jeres børn? Er trusler med til at gøre barnet lykkeligt? Der er ingen grund til at støtte tigermoderen. Hun repræsentere ikke Kina og viser ikke noget om kinesiske dyder. Hun han kun formået at ødelægge barndommen for et uskyldigt barn.

Gegesuifengpiao:2011-01-23 21:17:46

Kina nuværende uddannelses system er en smule stift, men det er kun fordi vi er et folkeslag, som stiller strenge krav. Et folk som stiller strenge krav til viden og tørst efter viden. (Det samme gælder for innovation). Et barn forstår ikke hvor vigtig der er at lære, når de bliver gamle og gerne vil lære noget, så er det for sent. Vestens angreb på Kinas opdragelsesmønster handler kun om man ikke vil have andre til at gøre det som man ikke selv er i stand til at gøre.

harry.sh  IP:69.7.*.* 2011-02-04 23:35:48

Børn, som er opdraget med frihed kan skabe virksomheder som Facebook og Apple, men det er kun en meget lille procent. Hvis man vil arbejde på kontor, er det nødvendigt med tigermoder opdragelsen

davidlimshcn  2011-01-24 01:28:37

Jeg har aldrig opdraget mit barn på denne måde. Jeg slår ikke og skælder ikke ud, og når jeg at kritisere mit barn, bruger jeg argumenter til at forklare min kritik. Når mit barn skaber sig, tager jeg mig ikke af det. Da han var lille fik han lov til at sove for sig selv. Det har intet at gøre med nationalitet eller folkeslag. Mit barn klarer sig godt i skolen og jeg planlægger at sende ham til Japan for at læse videre, når han bliver større. Han skal blive selvstændig og selv træffe valg. Tigermoderen fra Filippinerne er et vildledt dyr. At skælde ud på den måde, hendes børn bliver helt sikker unormale

juandyaoaa 2011-01-26 20:34:00

Al magt til tigermoderen. Det er flere tusind års opdragelsesmønster i Kina. Det er helt ok. Alle dem som slår på tromme for teorien om den lykkelige barndom er det ikke bare at gøre som i vesten? Det er meget dumt. De små bliver nødt til at anstrenge sig og være stræbsomme, ellers går det ud over den ældre generation. Hvis du tilhører magtens elite behøver du naturligvis ikke at bekymre dig.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: